Salgs og leveringsbetingelser
- 1. GENERELT
- 1.1. Disse Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser er gældende for salg og levering af konsulentydelser og abonnementsordninger til erhvervskunder hos VITA Sundhed & Arbejdsmiljø ApS (herefter benævnt VITA). Betingelserne gælder for aftaler med VITA, CVR. 35634886. Vilkår gælder, uanset om aftalen er indgået via e-mail, telefon eller på anden vis.
- 1.2. Kundens angivelse af særlige eller generelle betingelser eller krav i udbudsmateriale, ordre, accept, købsbetingelser m.v. anses ikke for en acceptabel fravigelse fra salgs- og leveringsbetingelserne, medmindre VITA udtrykkeligt og skriftligt har accepteret fravigelserne
- 2. TILBUD
- 2.1. VITA’s tilbud er gældende i 30 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
- 2.2. Accept af tilbud, der er VITA i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for VITA, medmindre kunden meddeles andet.
- 2.3. Ordre til VITA skal afgives skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger: Beskrivelse af ydelse, Firmanavn og ansvarlige kontaktperson.
- 2.4. VITA tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre til kunden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.
- 2.5. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre uden VITA’s accept.
- 2.6. Hvis VITA’s bekræftelse af en ordre ikke stemmer overens med kundens ordre og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til VITA skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
- 2.7. Ved afgivelse af ordre accepterer kunden, at fortrydelsesretten bortfalder i det øjeblik konsulentydelsen igangsættes.
- 2.8. Ved afgivelse af ordre accepterer kunden de medfølgende salgs- og leveringsbetingelser.
- 3. BETALING
- 3.1. Prisen for konsulentydelse følger VITA’s gældende prisliste på det tidspunkt, hvor VITA bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.
- 3.2. Betaling sker via bankoverførsel til VITA. registreringsnummer 5960 kontonummer 8064362, senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af faktura.
- 3.3. Betales købesummen ikke rettidigt pålægges renter på 2% af købssummen, samt et rykkergebyr på kr. 100,- pr. rykker. Der sendes rykker én gang ved manglende betaling, hvorefter sagen overgår til inkasso.
- 3.4. Betaling af renter og rykkergebyr afskærer ikke VITA fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.
- 3.5. Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af VITA.
- 3.6. Konsulentydelsen igangsættes ved registreret betaling. Ved aftalt ratebetaling igangsættes konsulentydelsen ved registreret betaling af første rate.
- 4. KONSULENTYDELSE
- 4.1. De konsulentydelser, som VITA leverer til kunden, udføres etisk korrekt.
- 4.2. Kunden er bekendt med og accepterer, at VITA kan anvende samarbejdspartnere/underleverandøre
- 4.3. Kunden skal give VITA oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre konsulentydelsen, herunder kontaktpersoner. Derudover skal ydelsen formidles internt hos kunden således de involverede parter er informeret.
- 4.4. Konsulentydelsen evalueres på en samtale efter ordrens udførelse.
- 5. LEVERING OG FORSINKELSE
- 5.1. Såfremt forsinkelse ved leveringen skyldes, at VITA er forhindret til levering på grund af arbejdskonflikt, brand, krig, vareknaphed, ansatte, fuldmægtige eller enhver anden omstændighed samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
- 5.2. VITA påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering.
- 5.3. VITA er berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelsen overskrider 3 måneder.
- 5.4. Hvis Virksomheden er nødsaget til at aflyse konsulentydelse, grundet sydom/forhindring og en egnet substitut ikke kan organiseres, vil VITA i videst muligt omfang arrangere anden erstatningsydelse.
- 5.5. Hvis VITA undlader at levere konsulentydelsen eller dele heraf af årsager, som kunden er uden ansvar for, kan kunden ophæve den eller de ydelser, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel, ved skriftlig meddelelse til VITA. Kunden vil få evt. indbetalt beløb for delydelsen retur.
- 5.6. Ydelser, der er købt på abonnementsordning, kan i tilfælde af travlhed udsættes i op til 10 arbejdsdage fra den dato, kunden bestiller dem.
- 5.7. Timer, der er købt på abonnementsordning, men ikke er anvendt, bliver ved forlængelse af abonnement overført til næste abonnementsperiode.
- 5.8. Ved opsigelse af abonnementsordning bliver overskydende konsulenttimer ikke udbetalt.
- 6. REKLAMATION
- 6.1. Såfremt køber mener at den konsulentydelse ikke i sin væsentlighed svarer til det tilbudte, og derfor ønsker at gøre krav på refusion af en del af det betalte vederlag, skal en skriftlig reklamation fremsendes, så den kan være VITA i hænde senest 6 hverdage efter udførelsens afslutning.
- 7. MISLIGHOLDELSE
- 7.1. Ved købers misligholdelse er VITA berettiget til at standse yderligere udførelse af opgaver og kræve betaling for afholdte ydelser og konsulenttimer.
- 7.1.1 Misligholdelse fra købers side inkluderer, men er ikke begrænset til manglende overholdelse af aftaler i forbindelse med udførelse af opgaver.
- 7.1. Ved købers misligholdelse er VITA berettiget til at standse yderligere udførelse af opgaver og kræve betaling for afholdte ydelser og konsulenttimer.
- 8. ANSVARSBEGRÆNSNING
- 8.1. Et erstatningskrav over for VITA kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.
- 8.2. VITA hæfter ikke for bødeforlæg, driftstab, avancetab, som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
- 8.3. VITA skal skriftligt underrette køber, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som VITA ikke er herre over.
- 9. LOVVALG OG VÆRNETING
- 9.1. Aftalen er underkastet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.
- 10. FORTROLIGHED
- 10.1. VITA Sundhed & Arbejdsmiljø videregiver ikke kundens oplysninger til tredjepart uden kundens mundtlige eller skriftlige tilladelse.
- 10.2. Alle oplysninger VITA har om kunden bliver slettet automatisk fra vores databaser 2 år efter sidste kontakt.
- 10.3. Kunden må ikke viderebringe, bruge eller sætte andre i stand til at bruge VITA’s erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentlige tilgængelige.
